Det er altid en fornøjelse at se sin hund løbe rundt på marker og enge, fuld af forårets glæder, men der følger en fare med. Græsfrø er formet som pile og har flere små, skarpe blade, der stikker ud af dem. Denne form er utrolig effektiv til kun at drive frøene i én retning. Hvis du nogensinde holder et græsfrø og bevæger det gennem fingrene, vil du se præcis, hvor umuligt det er at bevæge det i den "forkerte" retning. Det er godt for græsfrøene, der bliver plantet i jorden eller skovbunden, men det kan være et mareridt for vores hunde.

Når hunde løber gennem græs, sætter frøene sig meget let fast i pelsen og begynder derefter, via deres spidse udformning, at grave sig dybere ned, hvor de end er. De to mest almindelige steder, hvor græsfrø giver problemer, er i ørerne og poterne. Hunde med slaskede, lodne ører, som f.eks. spaniels, og hunde med mellemlang eller lang pels på ben og poter, er de mest udsatte, når det kommer til dette.

Når et græsfrø sætter sig fast i din hunds øregang, vil det meget hurtigt begynde at vride sig nedad. Det er utroligt ubehageligt, og din hund vil normalt vise meget tydelige tegn ved at ryste hovedet og klø sig i øret. Hvis du oplever dette kort efter en gåtur, skal du altid tjekke dens ører eller tage til dyrlægen så hurtigt som muligt. Hvis man lader dem sidde, vil græsfrøene til sidst arbejde sig direkte gennem trommehinden og forårsage stor skade.

Græsfrø er så ensrettede, at de endda kan bryde gennem huden og begynde at bevæge sig dybere ind i kroppen. Det er også et almindeligt scenarie, at de sætter sig fast mellem tæerne. Frøene punkterer huden og begynder at arbejde sig ind. Forestil dig, hvor ubehageligt det vil være for din hund. Du vil bemærke, at den vil bruge meget tid på at slikke på det område, hvor frøet er indlejret. Dens pote bliver hævet, betændt og ofte inficeret, og den kan begynde at halte.

I mange tilfælde vil frøet være trængt helt ind, når din hund kommer til dyrlægen, og kan have bevæget sig langt ind.