Efter mange måneders hjemmearbejde, kan det være svært at vænne sig til at skulle tilbage til arbejdspladsen. Det gælder både for dig og din hund eller kat. Din firbenede ven har sikkert nydt godt af ekstra tid med dig og måske lidt ekstra nusning og godbidder.

Selv den mest selvstændige hund eller kat vil blive stresset af, at du pludselig er væk i mange timer. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan du undgår, at din ven udvikler seperationsangst.Her er vores bedste tips.

1. Etabler en ny rutine

Så snart du ved, hvornår du skal vende fysisk tilbage til arbejdet, er det en god ide at påbegynde en ny rutine derhjemme. Begynd med at komme og gå for ‘sjov’ nogle gange. Sig pænt farvel, tag jakke på og gå ud af døren. Vær væk et par minutter og kom så tilbage. På den måde viser du din hund eller kat, at selvom du går, betyder det ikke nødvendigvis, at du er væk længe.

MSPCA-Angell anbefaler først at være væk et par minutter, derefter 12 minutter og derefter tre minutter. På den måde vil din hund eller kat ikke forsøge at forudsige, hvor længe, du er væk.

2. Hold følelserne tilbage

Som hunde- eller katteejer, er dette nok det sværeste. Hvordan kan man lade være at være lidt trist over at skulle forlade sin bedste ven. Men ifølge Colorado State University's James L. Voss Veterinary Teaching Hospital, vil dine følelser kunne bidrage til at give hunden eller katten seperationsangst. Det kan virke underligt ikke at udvise de store følelser, når du ser din ven efter mange timers adskillelse. Men hvis du blot virker rolig, vil det også holde deres følelser i ave. Dette skaber en mere glidende overgang mellem de stille timer alene i hjemmet og genforeningen med deres favorit menneske. Men bare rolig efter 20-30 minutter kan du lege lige så tosset med din ven, som du ønsker.

Woman in yellow sweater hugging her yellow lab while sitting on a gray couch.

3. Skab et nyt fodringsritual

Et vigtigt skridt i forhold til at stoppe udviklingen af seperationsangst hos din firbenede ven er at ændre rutinen omkring måltider. Når du er meget hjemme , er det nemt at begynde at fodre løbende og give en masse små godbidder. Men hvad så, når du pludselig er væk mange timer? Fordi katte og hunde er vanedyr og pludselige skift også kan forårsage stress, bør du forsøge med en gradvis ændring af rutinerne og retur til et fodringsritual, der foregår morgen og aften. Tal eventuelt med din dyrlæge om, hvordan du ændrer måltidstiderne uden at stresse dyret.

Sørg også for at have rigeligt med foder på lager, inden du vender retur til arbejdspladsen, så du ikke pludselig står og mangler, mens du er på vej på arbejde.

4. Skab en tryg zone

Mens du er væk fra hjemmet vil din kat eller hund lede efter steder, hvor den kan føle sig tryg. Dyrlægerne hos DogHealth.com anbefaler, at du laver en hyggekrog, hvor din kat eller hund kan putte, mens du er væk. Det kan være sengen i et mørklagt soveværelse. Hvis din hund har en kurv kan du gøre den ekstra blød med tæpper og puder.

Katte elsker at gemme sig i små, mørke kroge uanset om de er alene eller ej. De elsker også kasser. Du kan derfor placere et tæppe eller et håndklæde i en kasse.

Man with beard snuggles a cat close to face.

Ekstra tip:Læg evt. et stykke tøj, der dufter af dig, som din hund eller kat kan putte med, mens du er væk.

5. Undgå kedsomhed

Hunde og katte vil oftest komme af med deres angst gennem destruktiv opførsel. Ifølge engelske forskere (animal behavior researchers in the United Kingdom) vil hunde oftest agere ved at ødelægge ting på grund af kedsomhed og frustration. Den bedste måde at undgå dette er ved at sørge for, at der er aktiviteter tilgængelige, mens du er væk. Det kunne eksempelvis være at spille afslappende musik. RSPCA Victoria anbefaler at have legetøj til aktivering.

Christine O'Brien Christine O'Brien

Christine O'Brien er forfatter, mor og mangeårig katteejer, hvis to Russian Blues styrer huset. Hendes arbejde kan også ses på Care.com, What to Expect og Fit Pregnancy, hvor hun skriver om kæledyr, graviditet og familieliv. Find og følg hende på Instagram og Twitter @brovelliobrien.